Tourettes syndrom

Tourettes syndrom eller Gilles de la Tourettes syndrom er en organisk neurobiologisk lidelse, der er karakteriseret ved flere forskelligartede motoriske tics (ufrivillige muskelbevægelser), et eller flere vokale tics (utilsigtede lyde eller ord) eller sensoriske tics (ufrivillige indre sansemæssige oplevelser).

Sygdommen blev beskrevet i 1885 af den franske læge Georges Gilles de la Tourette, deraf navnet. Der er i dag enighed om, at syndromet må karakteriseres som en lidelse, der skyldes abnormaliteter i hjernens basalganglier. For ca. 50% er lidelsen arvelig og for resten for tiden ukendte miljø-påvirkninger.

Et gen ved navn Slit and Trk-like 1 (forkortet SLITRK1), der sidder på det 13. kromosom, har betydning for udviklingen af Tourettes syndrom^[1]. Genet menes dog ikke at være den eneste årsag til Tourettes syndrom^[2], og omend forskningen har afklaret en række af syndromets virkninger, så er der endnu ikke fuld forståelse af dets årsager.

Selv om lidelsen nedarves, betyder det ikke, at børn af forældre med Tourettes syndrom får de samme symptomer. Lidelsen kan springe generationer over eller give sig udtryk i kraftigere eller mildere former. Nogle vil udvise symptomer præget af synlige tics, mens andre kan lide af tvangstanker. Kun få børn, der arver genet, har brug for egentlig medicinsk behandling.

1. ^ Jesse F. Abelson og andre, "Sequence Variants in SLITRK1 Are Associated with Tourette's Syndrome", Science, 310:317-320.
2. ^ M. A. Grados, J. T. Walkup, "A new gene for Tourette's syndrome: a window into causal mechanisms?", Trends in Genetics, 22(6):291-293, 2006 juni.